#f468be

Seneste blogindlæg

60 madpakkehits i kassen

Kære alle sammen

I disse dage står jeg bag kameraet i mit køkken og skyder billeder til min nye madpakkebog, 'Kram i madkassen'. Der bliver bagt, lavet sunde salater med børnevenlige ingredienser, lavet sandwiches og bagt foccaciaer, ugleboller, minirugbrød bagt med mørk chokolade i muffinform. Der bliver frembragt madtærter, lavet frugtsalater, trillet, rullet æltet og bagt lækre små snacks og søde overraskelser. Og så bliver der bagt hjemmelavede tortillawraps - både én med majsmel, der kan bages som pandekager, man øser op på panden med en suppeske og nogen med hvede- og grahamsmel, som skal æltes og udrulles for så lige at hilse på panden et kort øjeblik. Det 3. sidste billede i frisen er førstnævnte og det sidste (+ det store) er sidstnævnte udgave. Og I kan godt glæde jer, for madpakkeinspiration kan man vist aldrig få nok af, og i min nye bog har jeg samlet hele 60 superhits til dig, der alle er gennemtestet og fundet værdige til at komme med i bogen af min egen kyndige børneflok.

Og så havde vi konfirmation i torsdags for min mellemste søn, Lucas. Det var en fantastisk dag, hvor vi samlede 60 glade gæster i telt i haven til fest, frokost og fejring af konfirmanden. Gudskelov havde vejrguderne hørt vores indtrængende bønner om at bringe os godt vejr, og solen brød frem, da vi sad inde i kirken og Lucas og hans kammerater havde fundet deres plads foran alteret. Det er Lucas i det mørke jakkesæt yderst til højre på billedet.

Efter kirken blev Lucas modtaget af alle sine gæster, der stod og ventede på ham, heriblandt hans kusine Maja og fætter Mads (på billedet). Vi nød en skøn dag, hvor Lucas klarede sit livs første tale med bravour, og  selv slap jeg også igennem min med livet i behold ;-)

I morgen står den på mere fotografering til min madpakkebog. Det er de allersidste billeder, jeg har på do-to-listen dér. Jeg elsker stunderne bagved kameraet og synes, det er næsten magisk, når lys, komposition, skarphed og stemning går op i en højere enhed. Det kræver træning, træning, træning at indfange det hele i ét billede, og jeg glæder mig sådan over at opleve, at mine snart 10 år bag kameraet gør, at det lykkes hyppigere og hyppigere at ramme et resultat, jeg er rigtig stolt af.

Den 5. juni får mine fotokompetencer endnu et brush up. Dér skal jeg til Sverige på styling- og fotocamp med fotograf, blogger og stylist Aran Goyoaga fra den succesombruste blog Cannelle et Vanille. Det har jeg glædet mig til nu i over et halvt år, og lige om lidt lyder fløjten en meget tidlig onsdag morgen på Aarhus Banegaard og toget vil sætte i bevægelse med kurs mod Københavns Lufthavn, hvorfra flyet går til Arlanda ved Stockholm. Spændende! Jeg ser frem til at vise jer billeder fra campen, som er plantet i de skønneste, naturrige omgivelser i Nyköbing, så snart jeg er godt hjemme igen.

Men vi høres selvfølgelig ved inden da :)

Rigtig dejlig aften til jer alle.

"Alt er bedre end intet"

Er du mon begyndt at vænne dig til at vågne til lyden af fuglefløjt og solskin? Jeg må stadig nive mig selv i armen for at forstå, at vinteren har sluppet sit tag og foråret overtaget stafetten, og selvom jeg har travlt med at bringe mine to kommende bøger til verden i denne tid, så stornyder jeg, at sollyset vælter ind ad vinduet og radiatoren nu kan slukkes på mit arbejdsatelier i haven. Og aftenerne er bare så dejlige. Forleden fandt vi  vores lille bålplads frem ude i haven. Få ting er mere hyggeligt end at samles omkring et bål, grille lidt snobrød eller nogle marshmallows.

I disse uger, hvor jeg sidder meget ned og skriver på mine bøger, er det godt at komme op og få arbejdet kroppen godt igennem med jævne mellemrum. Så jeg er begyndt at løbe fast hver anden dag nu - enten langs stranden eller på løbebånden i Fitness World. Det er hårdt at komme igang, men efter bare 3 uger, er jeg allerede kommet i så god form, at jeg ikke bare har det fantastisk, når jeg kommer hjem og står under bruseren, men faktisk også er begyndt at nyde selve løbeturen. Jeg løber ud fra princippet: Alt er bedre end intet. Og det gør hver tur til en succesoplevelse. Faktisk oplever jeg, at det motiverer mig endnu mere til at give den lidt ekstra, når jeg ikke har et nagelfast mål på for eksempel 5 kilometer. Når jeg når tre kilometer, tænker jeg tit: "Så, nu har jeg i princippet opfyldt mit løfte overfor mig selv, men hvorfor ikke lige nappe et par ekstra, for jeg har jo stadig masser af energi". Det virker altså - tro mig. Før slæbte jeg mig stakåndet igennem fire kilometer og tænkte: "jeg kan ik' mer', jeg kan ik' mer', pust, jeg trimler omkuld om lidt, jeg bliver nødt til at stoppe" med bevidstheden om, at det ville være lidt af et nederlag ikke at nå mit fastlagte mål. Sjovt, i hvor høj grad psyken spiller ind og former det resultat man når og den oplevelse, man har undervejs. Men du skulle prøve det, hvis du også har brug for at komme igang med noget træning. Husk: Alt er bedre end intet :-)